søndag den 5. januar 2014

Godt - og sikkert - nytår

Med ønsket om et godt nytår til jer alle bliver årets første indlæg fyldt med lidt nyttig info.

Pr. 1. januar i år har Region HOVEDSTADEN fået ny AKUT Telefon 1813, hvor det er en sygeplejeske, der tager telefonen og vejleder dig i akut skadeshjælp samt henviser til ikke bare nærmeste skadestue men endda den nærmeste med kortest muligt ventetid - ret smart hvis du spørger mig ; ) Man kan ikke længere bare møde op på skadestuen men skal altså ringe 1813 først og få vejledning, og selvom det kan virke som et ekstra step, så sparer det en masse unødig ventetid og mange ture til skadestuen kan måske endda undgås, da man med rette vejledning ofte kan klare sig igennem, indtil egen læge åbner dagen efter ; )

Sygeplejersken er blevet skolet til disse opkald, og har derfor særlig viden på området, og der er samtidig en læge inden for rækkevidde, så både sygeplejersken kan spørge til råds, og det er muligt at bede om selv at tale med lægen - igen rigtig smart !

For at skabe fokus omkring den nye procedure har Karina, der har bloggen UGLEMORS VERDEN, fået lov at udlodde et førstehjæplskit samt et legelægesæt og en ambulance - se mere HER.

Med 5 børn i huset håber jeg selvfølgelig, at jeg bliver den heldige vinder:-)

Godt nytår!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar