søndag den 10. november 2013

Jeg døber dig...


Så er det en uge siden, at skønne, lille Kirsten fik sit navn. Vi havde en rigtig god dag - til tider lidt hektisk, fordi der efterhånden er en del børn i familien, men i det store hele virkelig vellykket.

Da vi om aftenen spurgte Laura og Richard, hvad det bedste havde været var svarene ens: Kagen! Lauras favorit var den smukke kransekage, som min mor havde været så sød at lave. Richard var mere til dåbskagen, som jeg havde lavet. Der blev ikke sat begrænsninger på indtaget, alligevel opdagede vi, at han gik rundt og spiste kagerester fra tallerkenerne. Det morede vi os lidt over... men egentlig er det vel naturligt nok med en så kageglad mor som mig.


Og her ser du så hele familien - inklusiv det lidt trætte dåbsbarn, der missede sin morgenlur, men til gengæld sov under gudstjenesten vel at mærke både før og efter dåben.




Og jeg kan vist kun være stolt af, at drengene valgte at tage de butterflies på, som jeg har hæklet til dem. Dem kan du læse om HER, HER og HER. Ligeledes kan du læse, hvordan man laver en suttesnor som Kirstens HER og Lauras nederdel HER.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar