torsdag den 31. oktober 2013

Barnedåbsforberedelser: En nederdel til Laura

For tiden står alt herhjemme i barnedåbsforberedelsernes tegn. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke bliver syet, for mine skønne unger skal jo være i festtøjet den dag. Derfor har jeg ind imellem kagebagning brugt i går og i dag på at sy denne fine nederdel til Laura.


Selve mønsteret er simpelt nok, da det blot er en hel sol, jeg har klippet ud og så sat rib i taljen. Det der i mine øjne gør den særligt lækker er, dels det fantastiske print - det kan man kun blive glad af at se på! - dels afslutningen forneden, hvor jeg har lagt kjolen op med en usynlig søm. Jeg har før lavet usynlig oplægning i hånden, men nu hvor jeg har fået min fantastiske nye symaskine, kan den simpelthen klare det for mig:-D


Ingen kommentarer:

Send en kommentar