onsdag den 19. juni 2013

Endagstur til Liseleje

I den forgangne flytteperiode er køkkenhaven i meget høj grad blevet forsømt. Derfor var det også med stor glæde, at jeg i går kunne konstatere, at størstedelen af de afgrøder, jeg har sat, er på vej op.

Endagsturens primære formål var at få lavet et hegn, som ærteplanterne kunne klatre op af - og det var så sandelig på tide! Flere af planterne voksede henad jorden, og var viklet meget ind i hinanden. 

Hegnet lavede jeg ved at binde "alt-mulig-snor" fast på zink-stave (begge dele fra Jem&Fix) med ca. 10 cm mellem hver række. Derefter måtte jeg så hjælpe flere af ærteplanterne op, da de som sagt var blevet så store, at de voksede henad jorden. Og sidst men ikke mindst blev ærte/bønne-bedet luget, og kartoflerne hyppet... bemærk hvordan det næsten er lykkes mig at tage et billede, hvoraf det ikke fremgår, hvor meget den øvrige køkkenhave trænger til en kærlig hånd ;o)

Fra orangeriet fik jeg i farten plukket en kæmpe buket basilikum med hjem...


... og 14 agurker. 

Den samlede høst fra de to agurkeplanter er dermed oppe på 24.


Og så kunne jeg ellers glæde mig over at der både er peberfrugter, 
chilier og tomater på vej i rigelige mængder.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar