onsdag den 22. maj 2013

Hr. og Fru Sprutte


Laura og Richard er nu blevet kørt ind i vuggestue, og nogle af de første dage tilbragte jeg selvfølgelig i nærheden, så jeg kunne komme hurtigt, hvis der blev brug for det.


Heldigt for mig viste vejret sig fra sin bedste side, hvorfor jeg et par af dagene satte mig ned ved den nærliggende mose med hæklenålen, og således kom Hr. og Fru Sprutte til verden.



De er begge lavet efter opskriften, som jeg tidligere har præsenteret HER på bloggen. Hr. Sprutte har derudover fået en lille hat samt en butterfly på, som jeg har kreeret således:


Butterfly, halsbånd:
  • 20. og 21. omgang i blæksprutteopskriften hækles med den ønskede butterfly-farve.

Butterfly:

Med hæklenål 2,5 mm
  • Lav en kæde bestående af 8 luftmasker
  • Hækl fm frem og tilbage i alt 15 gange (vend med 1 lm). Luk af og hæft ende.

Fold butterflyen, og sy den i figur med sytråd. Monter den derefter på blæksprutten midt på halsbåndet.


Hat:

  • 5 fm i en magisk cirkel.
  • 2 fm i hver fm omgangen rundt (10 m)
  • *1 fm, 2 fm i næste fm* gentag fra * til * omgang rundt (15 m)
  • *1 fm, 1 fm, 2 fm i næste fm* gentag fra * til * omgang rundt (20 m)
  • 1 fm i hver fm 3 omgange rundt
  • *1 fm, 2 fm i næste fm* gentag fra * til * omgang rundt (30 m)
  • 1 fm i hver fm omgang rundt. Luk af og efterlad en tråd lang nok til, at du kan sy hatten på blækspruttens hoved.




Fru Sprutte har fået en lille, hæklet sommerhat på, som jeg har lavet således:

Hæklet sommerhat til Fru Sprutte:
  • 5 fm i en magisk cirkel.
  • 2 fm i hver fm omgangen rundt (10 m)
  • *1 fm, 2 fm i næste fm* gentag fra * til * omgang rundt (15 m)
  • *1 fm, 1 fm, 2 fm i næste fm* gentag fra * til * omgang rundt (20 m)
  • 1 fm i hver fm 3 omgange rundt
  • 3 lm, spring næste maske over, (1 stgm, 2 lm, 1 stgm) i næste maske (danner tilsammen et V), spring næste maske over, *1 stgm i næste m, spring næste m over, (1 stgm, 2 lm, 1 stgm) i næste maske, spring næste maske over*. Gentag fra * til * omgang rundt. 
  • 1 km i den sidste af de tre lm
  • 3 lm, *7 stgm i V'et (de to lm fra forrige omgang), spring en maske over, 1 stgm i næste maske (lige over stgm fra forrige omgang)*. Gentag omgang rundt.
  • 1 km i den sidste af de tre lm. Luk af og hæft ende.
  • Sy sommerhatten på blækspruttens hoved.


God fornøjelse:-)

2 kommentarer:

  1. De er blevet super søde Mathilde :)

    SvarSlet
  2. Hi hi, tak skal du have:-) Går lidt og lurer på at lave nogle unger også, men mere og mere tid går med den forestående flytning, så nu må vi se. Hvornår er det I kommer hjem til Danmark igen?

    SvarSlet