tirsdag den 2. april 2013

Tilbageblik på påsken

#1 Så er påsken vel overstået. Vi tilbragte nogle skønne dage i vores sommerhus i Liseleje, og da Laura og Richards karse havde vokset sig stor, kom den også med op i sommerhuset.

#2 og #3 Det samme gjorde sig gældende for deres hjemmelavede påskepynt og en masse lækker chokolade... som desværre er spist nu;-) 

#4 Vejret bød på lidt af hvert, hvilket gav anledning til hyppig optænding i brøndeovnen,
#5 og Påskedag plukkede min lille Laura sin første buket blomster på helt eget initiativ. En vintergæk blev pillet fra og lagt i pres til Barnets bog, de resterende står nu og pryder spisebordet.

#6 Den årlige påskefrokost for familien blev i år holdt i sommerhuset, hvor Laura og Richard som altid fik lov at sidde og trone for bordenden. Her blev deres hjemmmedyrkede karse nydt, 
#7 men forinden havde vi nået at lege, at vi pyntede deres lege-spejlæg med den. Æggene og spejlæggene blev hæklet op til påsken.

#8 Påskefrokosten bød derudover på solæg - vores no. 1 påske-frokost-tradition - se opskrift nedenfor billedcollagen (hvis du tør...)

#9 Sidst men ikke mindst blev Barbamama færdig, så barbafamilien nu tæller 4 personer. De blev brugt som gaver fra påskeharen til Laura og Richard i stedet for påskeæg.


Opskrift på (vores) solæg (der findes et utal af måder at lave dem på):

Et passende antal æg koges i ca. 30 min
Derefter knuses skallen og æggene lægges i lufttætte glas, hvori man envidere har lagt et løg skåret i både. Over æggene hæles en saltmættet opløsning - tilsæt gerne ekstra salt, så der dannes et lag i bunden. Opløsningen er mættet, når æggene selv kan svæve i vandet. Derudover tilsætter vi æbleeddike, der sammen med løgene giver æggene både farve og smag.
Skift saltvandet en gang om ugen. Æggene kan derved holde i ca. 1 måned (vi havde i år lavet dem 14 dage før, vi spiste dem)

Når du vil spise et solæg, piller du det, og deler det i 2 på langs. Æggeblommen tages op og i fordybningen fyldes Tabasco, Engelsk sauce, Dijon sennep, hakkede løg og hvad man ellers har lyst til (jo stærkere, jo bedre;-) Når fordybningen er fuld lægges æggeblommen ovenpå, der skåles og du tager hele det halve æg i munden på en gang - velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar