tirsdag den 9. april 2013

Min model er forsvundet!

Så har jeg fået købt stof til kjolen, som jeg skal have på på lørdag. I aften er jeg alene hjemme, så det var nøje planlagt, at det var i aften, at den skulle sys. Til formålet har jeg foruden det fineste paliet-besatte stof, matchende tråd og for købt nye knappenåle og synåle, så alt var klart, da de små var puttet kl. 19.30 - alt pånær den blomstrede kjole, som jeg syede i fredags, og som jeg skulle sy kjolen efter! Jeg har ledt overalt, og har måttet konstatere, at den er væk. 


Jeg havde den med i går, da jeg var i Stof2000 for at købe stof, og efterfølgende på cafe, i Frederiksberg Svømmehal og sammen med krea-klubben. Så måske den er et af de steder? Det må jeg undersøge i morgen. Jeg håber det, for hvis jeg først skal til at lave en ny model, så tror jeg min tidsplan bliver lidt for stram!

Nå, det nytter ikke at ærgre sig mere, så nu vil jeg i stedet bruge min aften på at fortsætte på den hæklede butterfly, som min bedre halvdel skal have på på lørdag (hertil en stor is-kaffe:) - vi bliver en totalt hjemmegjort familie;-) 



1 kommentar:

  1. Wuhuu, min model er lokaliseret til Stof2000:-) Jeg henter den i eftermiddag, og så kommer jeg forhåbentlig i gang med sy-projektet i aften, selvom både min mor og svigerfar kommer på besøg:-)

    SvarSlet