fredag den 8. marts 2013

Ideer til barnets bog

Jeg synes, det er en fornøjelse at gå og udtænke de enkelte sider til barnets bog, og jeg er allerede i gang med at udtænke de første sider i mit kommende sommerbarns bog.

Ligesom i Laura og Richards bog skal de første sider indeholde 

  • hvornår jeg opdagede, at jeg var gravid, samt 
  • hvornår og hvordan vi fortalte det til de enkelte familiemedlemmer inkl. deres reaktioner (her tænker jeg selvfølgelig primært på de bemærkelsesværdige:-) )


Familiemedlemmernes sjove
reaktioner på graviditeten




Derudover har jeg i denne graviditet været flittig til at notere under graviditeten, hvorfor jeg tror, at jeg desuden vil inkludere en lille "Graviditetsdagbog" ala listen herunder:

  • Positiv graviditetstest: dato
  • Første lægebesøg: dato
  • Nakkefoldsscanning: dato - inkl. en kommentar om, at det mest spændende ved denne scanning var, at finde ud af om der var 1 eller 2 fostre;-) - samt at vi faktisk senere samme dag skrev under på købsaftalen til vores rækkehus, vores nye hjem og det hjem, som den lille ny jo skal vokse op i:-)
  • Første spark: 16+0
  • Første gang jeg hørte hjertelyd/første jordemoder besøg: 16+1
  • Første gang far mærkede liv: 17+6 - inkl. en kommentar om, at jeg derefter mærkede liv hver dag (det har jeg i hvert fald mærket indtil nu, hvor jeg er 20+5)
  • Gennemscanning 20+4: Viste et velskabt foster,  der lå på maven og puttede som en frø. Da vi så det, tænkte vi begge, at det er sådan Laura sover, og så må det være en pige, hvorimod vi havde gættet på en dreng, hvis den lille havde ligget på ryggen med armene over hovedet som en verdensmester - sådan ligger Richard nemlig altid:-) Det viste sig at være en lille pige:-)

Laver du også en Barnets bog, og hvordan har du valgt at gribe det an?

Som det næsten fremgår af ovenstående har jeg valgt at bruge scrapbøger, så jeg selv kan bestemme indholdet. Selve bøgerne køber jeg i Creas på Store Kongensgade, Kbh K. De har sorte sider, så jeg skriver med hvidt, og de hvide penne er selvfølgelig holdbare. Herunder kan du se lidt udvalgte sider fra Laura og Richards første bog, der dækker deres første år. 

Fødslen


CPR-armbåndene, første dobbeltamning og et ammeskema
med hyppigheden og varigheden af det første døgns amninger

Første besøg af sundhedsplejersken og alder for diverse
"Første gang..." eksempelvis første smil og første kravleforsøg

Den stolte far samt fødselsattesterne

Invitationen til 1 års fødselsdagen

3 kommentarer:

  1. Så bliver det en lille pige :-) hvor er det fantastisk! Sjovt at hun lå på samme måde som Laura. Wauw en flot og detaljeret barnets bog du har lavet! Godt nok kreativt må man sige.

    SvarSlet
  2. Tak skal du have Sofie - det bedste ved albummet er, at jeg sådan har hygget mig med at lave det:-)

    SvarSlet
  3. Kære Mathilde! Sikke en skøn blog. Jeg måtte lige lure din barnets bog til tvillingerne. Jeg har ligeledes en sort bog med sølvskrift til Julius med praktisk talt selvsamme oplysninger i. Jeg kan se på dit sy selv kjole billede at du er gravid - tillykke! Må jeg spørge hvornår du har termin? Tillykke med Marius lørdag. Håber det bliver en skøn dag. Hils Claus. Simon siger hej. Kh Mette (Schytte-Hansen)

    SvarSlet