søndag den 3. marts 2013

Arvestykker

Min højtelskede mormor gik bort i sommers, men på den helt rigtige måde, hvor hun træt af dage stille sov ind. Hun vil altid være savnet, så jeg er taknemmelig for, at jeg har så mange gode minder fra vores tid sammen. Foruden disse minder, er jeg så heldig, at jeg i dag har arvet disse porcelænsfigurer fra hende. De har selvfølgelig en helt særlig betydning for mig, fordi de kommer fra min mormor og morfars hjem - jeg husker bl.a., hvordan jeg beundrede dem ovenpå klaveret, når min morfar spillede. Derudover synes jeg faktisk, at de er super fine - og hvilken tvillingemor til en lille dreng og en lille pige kan stå for den, hvor de to små børn læser, mens de holder om hinanden? 

Jeg håber, at begge figurer kan få en rigtig god plads, når Laura og Richard om en 3 måneders tid skal have nyt værelse, og at de i fremtiden vil give anledning til at fortælle om deres oldemor, som de desværre ikke kommer til at kunne huske.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar