torsdag den 28. februar 2013

Varm anbefaling af teater til de yngste


På en smuk, men kold vinterdag - kalenderårets sidste - er det en fornøjelse at kunne komme med en virkelig varm anbefaling af 
Det Lille Teaters musikforestilling Okker Gokker






Forestillingen henvender sig til de 2-4 årige, og varer ca. 1/2 time - Laura og Richard (2 år og 1 måned) var fuldstændig opslugt fra start til slut, fulgte storsmilende med og udbrød begge spontant: "Mere, mere", da forestillingen var forbi. Brugen af rim og remser, små fortællinger samt legen med sprogets musik og lyde er helt perfekt til denne alder, hvor de virkelig suger nye ord til sig hele tiden. Skuespillerne var dygtige, meget engagerede og gode til både med mimik og kropssprog at understøtte "handlingen" - det var faktisk så godt, at jeg fangede mig selv i også at nyde forestillingen med det største smil på læberne.  

Uden at have tænkt over det, har vi været flittige til at læse i Okker Gokker Gummi Klokker forud for i dag, hvilket selvfølgelig kun var en fordel. Her et billed fra bogens Nede i fru Hansens kælder versus forestillingens. 






Og der er vist ingen tvivl om hvilken bog, der skal læses i de næste par dage :-) Lur mig, om vi ikke også tager ind og ser forestillingen en gang til - den kører nemlig helt indtil d. 5. maj.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar